Billede, der viser Volvo PV444

Volvo PV444. Den første Volvo, der har et karosseri uden separat ramme.

Som en forkyndelse af håb om fred og bedre tider præsenterede Volvo i september 1944 PV444 på den store Volvo-udstilling i Stockholm. Prisen var meget attraktiv – 4.800 svenske kroner, det samme som ÖV4, Volvos første bil, kostede i 1927.

Den amerikanske stil påvirkede udseendet af 444. Den var den første Volvo, der havde et karosseri uden separat ramme. Den var også udstyret med en lamineret forrude – en vigtig ny sikkerhedsinnovation. Interessen var enorm, og den oprindeligt planlagte produktion på 8.000 biler blev næsten 200.000, før PV444 blev til PV544. 444 var den første lille Volvo og den, der virkelig satte bilproduktionen i gang hos Volvo.

Tekniske specifikationer
Varianter: A/AS B/BS/BQ/BQS C/CS/CQ/CSQ D/DS/DQ/DSQ E/ES H/HS/HE K/KS/KE L/LS
Produceret: 1946 - 1958
Volumen: 196005
Karosseri: 2-dørs sedan
Motor: In-line, 4-cylindret: 1.414 eller 1.583 cc, 40 hk.
Transmission: 3-trins med gulvmonteret gearstang.
Bremser: Hydrauliske tromler på alle hjul.
Dimensioner: Akselafstand 2.600 mm.