Juridisk meddelelse
Træder i kraft den:
Udgivet den:
Ved brug under "Volvo Cars" betyder det enten Volvo Car Corporation, en eller flere enheder inden for Volvo Car-koncernen eller hele Volvo Car-koncernen, som relevant.
Ingen garantier mv.
Selvom vi har gjort vores bedste for at sikre nøjagtigheden af oplysningerne på dette websted ("Webstedet"), leveres de "som de er og forefindes". Volvo Cars kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig over for nogen parter for direkte eller indirekte skader, følgeskader eller anden form for erstatning for brug af Webstedet, eller et hvilket som helst Websted tilgået via et hyperlink, herunder, uden at være begrænset hertil, driftstab, driftsforstyrrelser, tab af programmer, tab af data eller andet, selvom Volvo Cars er blevet udtrykkeligt underrettet om risikoen herfor.
Volvo Cars fraskriver sig hermed ethvert ansvar og ethvert anbringende for Webstedet og ethvert andet websted, som du kan få adgang til fra vores Websted. Der henvises kun til andre websteder af bekvemmelighedshensyn, og det betyder ikke, at Volvo Cars anerkender eller accepterer noget ansvar for indholdet eller brugen af disse websteder. Det er derudover op til brugeren at træffe rimelige forholdsregler og sikre, at den enhed der anvendes til at få adgang til webstedet med (og dermed tilhørende software), er beskyttet mod virus, orme, trojanske heste og andre elementer af destruktiv karakter.
Eventuelle garantier og anbringender på Webstedet for Volvo Cars' produkter og serviceydelser, som du køber eller bruger, er omfattet af aftalte vilkår og betingelser i kontrakten for de pågældende produkter og serviceydelser.
Oplysninger på Webstedet kan indeholde tekniske unøjagtigheder og trykfejl. Oplysningerne på Webstedet kan til enhver tid ændres uden varsel. Vær endvidere opmærksom på, at Volvo Cars forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at foretage ændringer i sine produkter og serviceydelser, herunder priserne.
Oplysninger på Webstedet kan indeholde henvisninger til produkter og serviceydelser fra Volvo Cars, som ikke er offentliggjort eller tilgængelige i Danmark. Sådanne henvisninger betyder ikke, at Volvo Cars har til hensigt at offentliggøre eller gøre de pågældende produkter og serviceydelser tilgængelige i Danmark. Bemærk også, at nogle produkter og serviceydelser kun er tilgængelige mod en merpris, og at nogle af oplysningerne på Webstedet kan være ukorrekte på grund af produktændringer, der har fundet sted efter lanceringen eller den seneste opdatering af Webstedet. Kontakt din Volvo Cars-forhandler for at få de seneste oplysninger om, hvilke produkter og serviceydelser der er tilgængelige for dig.
Specifik software til rådighed på Webstedet
Al software, der kan hentes på Webstedet ("Softwaren"), er ophavsretligt beskyttet og tilhører Volvo Cars og/eller dets licensgivere.
Brug af Softwaren er underlagt vilkårene i den slutbrugerlicensaftale, der evt. følger med eller er inkluderet i Softwaren ("Licensaftale"). Medmindre andet fremgår af Licensaftalen, kan Softwaren hentes, men udelukkende til brug af slutbrugere. Endvidere må Softwaren udelukkende anvendes til det formål, hvortil Softwaren er stillet til rådighed, medmindre andet fremgår af Licensaftalen. Enhver reproduktion eller videredistribution af Softwaren, som ikke er i overensstemmelse med Licensaftalen, er udtrykkeligt forbudt og kan resultere i civilretlige og strafferetlige sanktioner.
Softwaren er i bedste fald kun omfattet af garanti i henhold til vilkårene i Licensaftalen. Medmindre det måtte være garanteret i Licensaftalen, fraskriver Volvo Cars sig hermed alt ansvar med hensyn til Softwaren, herunder alle stiltiende garantier og betingelser for salgbarhed, egnethed til et bestemt formål, ejendomsret og ikke-krænkelse.