Førerdisplay
Førerdisplayet viser oplysninger om bilen og kørslen.
På førerdisplayet indgår blandt andet måler, førerstøttefunktioner samt kontrol- og advarselssymboler. Hvad der vises på førerdisplayet, afhænger af bilens udstyr, indstillinger, og hvilke funktioner, der er aktiveret i øjeblikket.
Førerdisplayet aktiveres, så snart der åbnes en dør. Efter et stykke tid slukker førerdisplayet, hvis det ikke anvendes, men genaktiveres, hvis nogle af dørene åbnes, eller bilen startes.
Advarsel
Hvis førerdisplayet slukker, ikke tænder ved aktivering/start, eller er helt eller delvist ulæseligt, må bilen ikke bruges. Et værksted bør omgående kontaktes. Volvo anbefaler et autoriseret Volvo-værksted.
Advarsel
Ved fejl på førerdisplayet kan information om f.eks. bremser, airbags eller andre sikkerhedssystemer ikke vises. Føreren kan i så fald ikke kontrollere status for bilens systemer og heller ikke få aktuelle advarsler og informationer.
Til venstre | I midten | Til højre |
---|---|---|
Kontrol- og advarselssymboler | Kontrol- og advarselssymboler | Kontrol- og advarselssymboler |
Speedometer | Temperatur | Effektmåler |
Fartpilot- og fartbegrænsningsinformation | Meddelelser, i nogle tilfælde med grafik | Valgt kørselsretning |
Triptællere | Dør- og seleinformation | Batterimåler |
– | Førerstøttefunktioner | – |
– | Appmenu (aktiveres med knapperne på rattet) | – |