Låse og låse op nøglefrit*

Med nøglefri låsning og oplåsning er det nok at røre ved dørhåndtagets berøringsfølsomme områder for at låse bilen eller låse den op. Der skal befinde sig en nøgle tæt på bilen.

 Note

Det kræves, at en af bilens nøgler befinder sig inden for rækkevidde, for at låsning og oplåsning kan fungere.
P5-1519-Door handle with Touch-sensitive areas
  1. P5-Icon red circle 1Berøringsfølsom fordybning til låsning
  2. P5-Icon red circle 2Berøringsfølsom overflade til oplåsning

 Note

Vær opmærksom på, at systemet kan aktiveres i forbindelse med vask af bilen, hvis nøglen befinder sig inden for rækkevidde.

Låse nøglefrit

Nøglefri låsning kan ske ved at røre ved bilens håndtag, når den er helt lukket.

Det er også muligt at låse med sidedørenes håndtag, når bagklappen står åben. I dette tilfælde låses bagklappen, efter at den lukkes.

Rør ved det markerede område på ydersiden af et dørhåndtag, efter at dørene er lukket.

Det er også muligt at låse bilen nøglefrit ved at trykke på P5-1507 Power Operated Tailgate - close and lock button-knappen på bagklappens nederste kant og derefter lukke den.

Låseindikatoren på instrumentpanelet bekræfter låsningen ved at begynde at blinke.

Lukke ruderne med nøglefri låsning

For at lukke alle sideruder samt panoramataget* samtidig – hold fingeren mod den berøringsfølsomme fordybning på dørhåndtagets yderside, indtil de lukker.

Lås når bagklappen er åben

Hvis bilen er låst, og bagklappen stadig er åben, skal du kontrollere, at nøglen ikke er efterladt i lastrummet, når bagklappen lukkes.

 Note

Hvis nøglen befinder sig inde i bilen, låses bagklappen ikke, når den lukkes.

Låse op nøglefrit

Tag fat i et dørhåndtag eller tryk let på den gummibelagte trykplade under bagklappens håndtag for at låse op.

Låsindikatoren på instrumentpanelet bekræfter, at bilen er låst op, ved at holde op med at blinke.

Automatisk genlåsning

Hvis bilen ikke åbnes inden for 2 minutter efter oplåsning, låses den automatisk igen. Funktionen mindsker risikoen for, at bilen utilsigtet efterlades ulåst.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.