Fjern forbindelse mellem Volvo Cars-appen* og bil
Inden Volvo Cars-appen afinstalleres, skal du sørge for, at koblingen mellem appen og bilen fjernes, eller at ejerskabet af din bil afsluttes korrekt i appen. Hvis Volvo Cars-appen kun slettes, kan der opstå problemer med at koble på bilen senere hen.
Afslut ejerskab i Volvo Cars-appen
Hvis du sælger din bil, skal ejerskabet og koblingen mellem Volvo Cars-appen og bilen afbrydes fra administratorkontoen i appen. Hvis du ikke har adgang til appen, skal du kontakte din Volvo-forhandler og fortælle, at du vil sælge din bil.
For at afslutte ejerskabet og fjerne koblingen:
Gå til Tilsluttede biler i fanen .
Vælg den aktuelle bil.
Tryk på Jeg ejer ikke længere denne Volvo og følg anvisningerne i appen.
Når ejerskabet afsluttes, slettes brugerhistorik og øvrige brugerkonti. Desuden sker der en automatisk nulstilling af bilen til fabriksværdier, således at profiler, brugerdata, koblede nøgler og personlige indstillinger osv. slettes.
Volvo ID er personligt og behøver derfor ikke ændres eller slettes, hvis bilen sælges.
Kontakt din Volvo-forhandler, hvis du vil slette dine kontaktoplysninger fra deres systemer.
Fjern forbindelse mellem tilsluttet telefon og bil
Forbindelsen mellem en tilsluttet telefon og bilen kan fjernes enten fra Volvo Cars-appen eller fra bilens midterdisplay. Brugere med administratorrettigheder kan se og frakoble alle telefoner, der er tilsluttet til bilen. Andre brugere kan kun se og frakoble sin egen telefon.
Via Volvo Cars-appen
Gå til Tilsluttede biler i fanen .
Vælg den aktuelle bil.
Tryk på Kobl fra ved siden af den enhed, du vil frakoble, og følg anvisningerne i appen.
Via midterdisplayet
Gå til .
Vælg Profiler.
Vælg Enheder til Volvo Cars-appen.
Tryk på den telefon, du vil fjerne, og vælg Fjern parring for denne telefon.