Spejle

Bakspejlet og de to sidespejle er vigtige for din opmærksomhed på kørslen. Sørg for at justere spejlene til dine behov, før du kører.

Bakspejl

Du kan justere bakspejlet ved at vinkle det manuelt.

Sidespejle

Du kan justere sidespejlenes position ved hjælp af knapperne på højre side af rattet.

Du kan gemme sidespejlenes position i din brugerprofil.

Via indstillingerne kan du vælge de spejle, der skal klappe ind automatisk, når du parkerer.

Sidespejlene kan opvarmes for at forhindre, at udsynet hindres af is og frost.

 Note

Advarsler om køretøjer i blinde vinkler

Sidespejlene har små lamper, som anvendes til at øge din opmærksomhed på kørslen. De aktiveres, når der registreres køretøjer i eller tæt på de blinde vinkler.

Advarsel om åben dør

Lampen i sidespejlet tænder også, når en dør er åben.

 Advarsel

Sidespejlene er buede for at forbedre udsynet. Genstande kan se ud til at være længere væk, end de reelt er.

Nedblænding af spejle

Nedblændingsfunktionen reducerer stærke refleksioner fra kraftigt lys.

Sidespejlet i førersiden og bakspejlet har automatisk nedblænding.