Anbefalinger ved lastning

Det er vigtigt, at du læsser bilen korrekt, af hensyn til sikkerheden og din bils ydeevne på vejen.

Generelt om læsning

Lastens vægt og placering påvirker bilens tyngdepunkt, håndtering og ydeevne.

 Advarsel

Løs last

En løs genstand med en vægt på 20 kg (44 lbs) kan ved frontalsammenstød i en fart på 50 km/t (30 mph) ramme som en genstand på 1.000 kg (2.200 lbs). Følg altid lastanbefalingerne for at nedsætte risikoen for materiel skade eller personskade.

  • Anbring tung last så lavt som muligt.
  • Fastgør altid lasten til fæsteøjerne med stropper eller net. Ellers kan lasten forskubbe sig ved kraftig opbremsning eller skarpe sving. Det er særligt vigtigt, hvis bagsæderne er klappet ned.
  • Anbring ikke last, hvor den kan blokere airbagudløsning. Hvis stablet last når op til rudernes øverste kant, skal der være mindst 10 cm (4 inches) mellemrum mellem ruden og lasten. Ellers vil gardinairbaggen, som er skjult bag panelerne over ruderne, muligvis ikke fungere korrekt.
  • Overhold altid bilens specifikationer angående vægt og maksimal lasteevne.
  • Når du anbringer last i bagagerummet, skal den placeres fast mod bagsædernes ryglæn.
  • Undgå at placere last mod bagsiden af forsæderne. Det kan nedsætte funktionen af forsædernes piskesmældsbeskyttelse.
  • Eventuelle skarpe kanter, hjørner eller fremspring skal dækkes af.
  • Sørg for at alle lastede genstande er sikret under hele rejsen. Du skal tjekke og efterspænde stropperne jævnligt, da lasten kan forskubbe sig under transport.
  • Fjern last, du ikke længere har brug for at have i bilen. Reducering af bilens samlede vægt forbedrer ydeevnen og rækkevidden.

 Tip

Udvidelse af opbevaringsmulighederne

Lastområdet kan udvides til omfangsrig last ved at fjerne hattehylden og klappe sæderne ned. Eller du kan klappe bagsæderne ned for at få plads til lange og smalle genstande.

Last på taget

Brug en lastholder, der er anbefalet af Volvo, når du skal transportere noget på taget. Derved mindsker du risikoen for skade på bilen og sørger for en sikker rejse. Følg den vejledning nøje, der fulgte med lastholderne.

Udvendig last påvirker bilens aerodynamik, håndtering og følsomhed over for sidevinde. Øget luftmodstand påvirker energiforbruget og rækkevidden.

  • Anbring tung last så lavt som muligt.
  • Fordel lasten jævnt over lastholderne.
  • Hvis du har lang last, som rager ud over motorhjelmen, skal du fastgøre trækøjet foran på bilen og anvende det til at fastgøre lasten.
  • Kør forsigtigt. Undgå voldsom acceleration og opbremsning og skarpe sving.
  • Fjern lastholderne, når du ikke bruger dem. Det forbedrer ydeevnen og rækkevidden.

Relaterede dokumenter