Indgreb og advarsler ved bakning
Former for registrering
Bilen har flere måder til at identificere genstande, som befinder sig i eller nærmer sig den bane, du bakker i. Hvis bilen registrerer en genstand, kan den advare dig eller gribe ind ved at bremse.
Ultralydsparkeringssensorer | Disse sensorer kan identificere visse hindringer lige bag bilen, når du bakker med lav hastighed. |
Bagudvendt radar | Bilens bageste radarer kan registrere trafik, der fra siderne nærmer sig den bane, du bakker i. |
Kamera | Visse funktioner kan bruge kameraregistrering som hjælp til at identificere hindringer, når der bakkes. |
Vigtigt
Når du bakker, kan nogle oplysninger fra registreringssystemerne kommunikeres i parkeringsvisningen.
Advarsels- og indgrebsfunktioner
Advarsler om krydsende trafik bag bilen1 | Din bil kan give visuelle advarsler, hvis den registrerer trafik, som er ved at krydse den bane, du bakker i. |
Automatisk bremsning ved bakning2 | Bilen kan bremse automatisk, hvis der registreres en hindring lige bag bilen, mens du bakker ved lav hastighed. |
Tip
Midlertidig deaktivering
Disse funktioner kan slås fra midlertidigt, hvis indgrebene er for hyppige eller forstyrrende. Bakning i højt græs eller manøvrering på meget lidt plads kan for eksempel medføre uønskede bremseindgreb.
Vigtigt
Ansvarlig brug
Advarsler og indgreb ved bakning er et supplement til en sikker kørestil. De kan ikke reducere eller erstatte behovet for, at føreren er opmærksom og fokuseret på at køre sikkert.
Vær opmærksom på omgivelserne
Føreren er altid ansvarlig for at være opmærksom på bilens omgivelser og sørge for, at det er sikkert at manøvrere bilen.