Bugsering af din bil
Din bil kan bugseres over korte afstande. Før bilen kan bugseres, skal bugseringstilstand aktiveres.
Vigtigt
Før bugsering af din bil
- For ikke at udløse alarmen utilsigtet skal du reducere bilens alarmfølsomhed, før den bugseres.
- Du kan kun få adgang til bugseringstilstand, hvis bilen har strøm. Hvis bilen ikke kan tændes, er det nødvendigt at bjærge den.
- Sørg for at læse al information om bugsering af din bil, før du aktiverer bugseringstilstand.
- Du bør kun bugsere din bil over korte afstande, som eksempelvis ud til siden af vejen eller op på et bjærgningskøretøj. Hvis du bugserer bilen over længere afstande, kan det beskadige bilen som følge af forkert opladning af batteriet.
For at bugsere din bil skal du først aktivere bugseringstilstand, hvilket omfatter fastgørelse af bugseringsøjet og spilkablet. Sørg for at have alt nødvendigt udstyr klar.
Aktivér bugseringstilstand.
Bekræftelse på aktivering af bugseringstilstand vises på displayet, hvis dette stadig fungerer.
Bugser din bil op på et bjærgningskøretøj eller til et sikkert sted, eksempelvis ud til siden af vejen.
Når bilen er på den nødvendige plads, skal parkeringsbremsen aktiveres.
Bugseringstilstand deaktiveres.
Fjern om nødvendigt bugseringsøjet og spilkablet.
Vigtigt
Brug altid et bjærgningskøretøj til at transportere bilen, når den ikke kan køres. Tvungen drejning af hjulene under transport kan medføre alvorlig skade på din bil. Sørg for, at bilen kun transporteres på et bjærgningskøretøj som eksempelvis en ladvogn, så bilens hjul ikke rører jorden, mens den transporteres.