Sådan sidder du forsvarligt

Alle personer i bilen skal sidde korrekt og bruge sikkerhedssele, hvilket er afgørende for sikkerheden og komforten. Der findes også særlige anbefalinger om, hvordan gravide og børn skal placeres.

 Vigtigt

Vigtigheden af at sidde korrekt.

Sikkerhedsfunktioner, såsom sikkerhedsseler og airbags, kræver, at alle i bilen sidder korrekt for at få den bedst mulige effektive beskyttelse i tilfælde af kollision. Undladelse af at følge anvisningerne for korrekt siddeposition kan være forbundet med livsfare eller føre til alvorlig personskade.

Graviditet

Vær ekstra omhyggelig med at følge alle siddeanbefalinger for gravide personer i bilen. Følgende punkter er enten tilføjelser eller særligt vigtige:

  • Sørg for, at sikkerhedsselen ikke krydser maven. Hofteselen bør sidde under den, og skulderdelen bør passere ovenover den.
  • Hvis du sidder på førersædet, så undgå at sidde tættere på rattet end nødvendigt. Juster sædet for at skabe så stor afstand som muligt mellem maven og rattet, mens alle førerens betjeningselementer stadig er inden for nem rækkevidde.

Placering af børn i bilen

Vær altid ekstra opmærksom og forsigtig, når du spænder børn fast. Sørg for at have den påkrævede barnestol, at den er monteret korrekt, og at barnet sidder sikkert under hele turen. For børn, som sidder fremadvendt, gælder de samme siddeanbefalinger som for voksne. Sørg altid for, at sikkerhedsselen er justeret korrekt, og at nakkestøtten er indstillet til en passende højde for barnet, når det er muligt.

 Note

Fysiske begrænsninger

Fysiske begrænsninger kan forhindre en passager i at følge anbefalingerne for korrekt siddeposition. Det kan så muligvis kræve modificeringer på din bil for sikker brug. Kontakt et autoriseret Volvo-værksted for information om modificeringer, som er godkendt af Volvo.

Siddeposition

Både siddeposition og korrekt tilpasning af sikkerhedsselen er vigtigt for sikkerheden. Undgå irregulære siddepositioner.

Korrekt siddeposition
En passager, som sidder korrekt. Indtag ikke andre stillinger, mens bilen er i bevægelse.
Forkert siddeposition
Glid ikke fremad på sædet. Den nederste del af ryggen bør være i kontakt med ryglænet.
Forkert siddeposition
Hold begge fødder på gulvet.
Forkert siddeposition
Klap ikke ryglænet ned til liggende position. Sikkerhedsselen skal ligge stramt mod skulderen.

Korrekt brug af nakkestøtte

Det er vigtigt at bruge nakkestøtten korrekt for at reducere risikoen for nakkeskader ved en kollision. Alle bilens nakkestøtter er udformet til at beskytte hovedet og nakken, når de bruges korrekt.
  • Hold baghovedet på nakkestøtten.
  • Sørg, når det er muligt, for, at passagerer har korrekt justerede nakkestøtter.

Relaterede dokumenter