Traktionsbatteri
Traktionsbatteriet sidder lavt på bilens undervogn.
Batteriniveau
Batteriniveauet, eller ladningsgraden som det også kan hedde, fortæller dig, hvor fuldt batteriet er. 100 % betyder, at batteriet er opladt til maksimal kapacitet, og 0 % betyder, at der ikke er nogen anvendelig energi tilbage. Det viste batteriniveau tager højde for batteriets evne til at levere strøm. Det betyder, at begrænsninger, der skyldes visse forhold, for eksempel når batteriet er koldt, medfører et lavere niveau, så længe forholdene er til stede.
Batteripleje og -sundhedstilstand
Hvordan du bruger biler, påvirker traktionsbatteriets stand. Kapaciteten falder med tiden. Der findes anbefalede brugsmåder, der kan være med til at forlænge batteriets levetid. Disse brugsmåder omfatter hændelser og forhold, som kan medføre batteriskade.
Vigtigt
Afladet batteri
Hvis batteriniveauet når 0 %, anses batteriet for at være afladet, eller tomt, og du kan ikke køre i bilen. Så skal bilen lades op så hurtigt som muligt for at nedsætte risikoen for, at batteriet tager skade.
Det mindre 12 V-batteri risikerer også at blive afladet, hvis traktionsbatteriet ikke kan forsyne det med strøm. Hvis begge batterier er flade, vil bilen slet ingen strøm have, og så kan opladning ikke sættes i gang.
Tip
Service og vedligeholdelse af batteriet
Traktionsbatteriet er en højspændingskomponent, som kun kan serviceres på sikker vis af autoriserede teknikere.
Advarsel
- Du må ikke håndtere eller ændre bilens elektriske komponenter. Udfør kun handlinger, som er klart beskrevet i brugermanualen
- Højspændingskomponenter kan generere eller lede dødbringende strømstyrker og må kun håndteres af autoriserede teknikere.
- Du må ikke udføre reparationer på bilens elektriske system eller komponenter. Kontakt et autoriseret Volvo-værksted for at få udført nødvendigt reparations- eller servicearbejde.