Montering af bugserøjet
Brug bugserøjet til at fastgøre et spilkabel ved bugsering.
På højre side af bilen er bugserøjet skruet ind i en gevindskåret fatning bag et dæksel, der er placeret på for- og bagkofangerne.
Vigtigt
Sørg for at læse informationen om bugsering og begrænsninger herfor, før du starter.
Tag bugserøjet frem, så du har det ved hånden.
Sådan fastgøres foran: Fjern dækslet ved at skubbe på midten af den venstre kant. Dækslet svinger omkring sin midterlinje og kan derefter fjernes.
Sådan fastgøres bagpå: Fjern dækslet ved at skubbe på dets topkant. Fold det helt ud, og tag det af.
Skru bugserøjet helt ind i fatningen.
Vigtigt
Det er vigtigt, at bugserøjet skrues helt fast. Det kan give ekstra kraft at sætte noget gennem bugserøjet, for eksempel en hjulnøgle.
Når du er færdig, skal du huske at fjerne bugserøjet igen og lægge det tilbage på opbevaringsstedet.