Justering af ratpositionen
Du kan justere ratpositionen, så den passer til din kørestilling. Den ratposition, du vælger, gemmes i din brugerprofil.
Det er vigtigt for din kørestilling at justere ratpositionen, så du opnår større komfort og bedre kontrol over bilen.
Du kan åbne ratjusteringsvisningen via midterdisplayet. Den fører dig gennem de tilgængelige indstillinger for at flytte rattet til din foretrukne position.
Advarsel
Sørg for at justere ratpositionen, når bilen holder parkeret, da det ikke bør gøres, mens man kører.
Vigtigt
Hold pladsen omkring førerdisplayet fri
Undlad at hænge eller lægge genstande på ratstammen foran eller bagved førerdisplayet. Du risikerer at beskadige førerdisplayet, hvis en genstand er placeret der, når rattets position ændres.
Tryk på bilsymbolet på bundbjælken og gå til Settings.
Gå til .
Visningen til justering af rattet vises.
Juster ratpositionen ved hjælp af ratknapperne.
Vigtigt
Når du er færdig med at justere ratpositionen, som du vil have den, er det vigtigt at kontrollere, at andre dele af bilen er justeret korrekt. Din kørestilling er vigtig og påvirkes af mere end dine ratjusteringer, for eksempel positionen af sædet og spejlene.