Aktivering af Adaptive Cruise Control
Under kørslen angiver et gråt Adaptive Cruise Control-symbol i førerdisplayet, at funktionen er tilgængelig, men endnu ikke aktiveret.
Vigtigt
Før du bruger Adaptive Cruise Control
Tag dig tid til at læse alt om Adaptive Cruise Control i denne vejledning, før du bruger funktionen første gang. Det er vigtigt at forstå funktionens evner og begrænsninger af hensyn til sikker brug.
Vurder situationen
Du skal sikre dig, at trafiksituationen og forholdene egner sig til aktivering. Vent, indtil igangværende manøvrer, såsom vognbaneskift, er afsluttet, før du aktiverer Adaptive Cruise Control.
Når forholdene egner sig, skal du trække højre ratarm helt ned.
Din handling bekræftes i førerdisplayet.
Første gang du aktiverer Adaptive Cruise Control under kørsel vil din hastighed ved aktivering være den indstillede hastighed.
Tip
Når Adaptive Cruise Control er aktiv, kan du tilpasse målhastigheden med ratknapperne.