Opladningsmetoder

Bliv klogere på de forskellige former for opladning af din bil, og hvordan man starter opladning for hver type.

 Advarsel

Opladningskomponenter og højspænding

  • Bilens opladningskomponenter leder farlig strøm og spænding. De skal håndteres med forsigtighed. Udfør ingen handlinger, der ikke er klart beskrevet i brugermanualen.
  • Undlad at ændre eller reparere opladningskomponenterne selv. Kontakt et autoriseret Volvo-værksted for at få udført nødvendigt reparations- eller servicearbejde.
  • Installation og reparation af opladningsudstyr til hjemmebrug1 skal udføres af en autoriseret elektriker.
  • Beskadigelse af bilens højspændingskomponenter, herunder traktionsbatteriet, kan medføre overophedning, brand og alvorlig personskade. Hvis der er risiko for beskadigelse, eksempelvis efter oversvømmelse, brand eller en kollision, må du ikke anvende bilen. Kontakt et autoriseret Volvo-værksted snarest muligt. Efterlad så vidt muligt bilen udenfor og væk fra andre personer, bygninger, ejendomme og andre genstande, som kan bryde i brand eller sprede branden.

Hvis du har en pacemaker eller lignende udstyr

Opladning kan påvirke din pacemakers funktion. Hvis du har en indopereret pacemaker eller en biventrikulær pacemaker uden defibrilleringsevne, bør du ikke forsøge at oplade bilen selv. Bed en anden person om at oplade din bil. Du bør også holde dig væk fra opladerne og ladekablerne, mens bilens lades op.

 Note

Opladning af 12 V-batteri

Bilen holder 12 V-batteriet ladet op, så længe højspændingsbatteriet er ladet tilstrækkeligt op.

Kondensation under opladning

Under opladning kan der løbe kondensvand fra kølesystemet ud under bilen. Det er helt normalt og skyldes afkøling af traktionsbatteriet.

Vekselstrømsopladning på en ladestation eller fra et ladepunkt i hjemmet

Vekselstrømsladepunkter er tilgængelige på mange ladestationer, både offentlige og private. Et vekselstrømsladepunkt kan monteres hjemme og er den anbefalede kilde til regelmæssig opladning.

Vekselstrømsopladning via almindeligt udtag

Du kan lade din bil op fra et almindeligt strømudtag. Denne type opladning er kun egnet til lejlighedsvis brug og anbefales ikke til regelmæssig brug. Hvis du planlægger at oplade din bil fra et almindeligt strømudtag, skal du tage nogle yderligere forholdsregler af hensyn til sikkerheden.

 Advarsel

Undlad at anvende synligt slidte eller beskadigede strømudtag, da de kan forårsage overophedning, elektrisk stød eller personskade.

 Vigtigt

  • Bilen må kun oplades via et godkendt strømudtag med jord.
  • Overskrid ikke den maksimalt tilladte ladestrøm, når du lader op gennem et almindeligt strømudtag. Der kan gælde grænser fastlagt af lokale og nationale opladningsanbefalinger.
  • Sørg for, at udtagets sikring kan klare ladekablets anførte strømstyrke, før du går i gang med at lade op. Hvis du ikke er sikker, skal udtaget kontrolleres af en kvalificeret og autoriseret elektriker.
  • Tilslut aldrig ladekablet, når der er risiko for torden eller lynnedslag.

Hurtigopladning med jævnstrøm

Hurtigopladning med jævnstrøm er tilgængelig på visse ladestationer. Disse ladestationer leverer meget høj spænding, hvilket giver kortere opladningstider.

 Note

Ladestationer, der understøtter hurtigopladning, er normalt tydeligt mærket med CCS eller Combo.

Ladekabler

Der findes forskellige ladekabler til opladning af din bil. Mode 3-kabler er standardkablet, der skal bruges, når elektriske biler oplades. Der er forskellig versioner af Mode 2-kabler. Mode 2-kabler kan bruges som en nødløsning, men det anbefales ikke at bruge dem som en daglig opladningsmetode.

  1. 1 Det omfatter alt arbejde på elmålerhuset eller strømfordelingsservicepanelet.

Mere i dette emne