Udskiftning af forrudeviskerblade
Forrudeviskerbladenes levetid påvirkes af vand, snavs og andet materiale, som de visker af din forrude. Viskerbladene skal skiftes, når de viser tegn på slitage.
Aktivér viskerservicepositionen via indstillinger i midterdisplayet.
Klap viskerne op og væk fra forruden.
Træk forsigtigt den nederste halvdel af viskerbladet opad, indtil bladet er vandret.
Fjern viskerbladet fra viskerarmen.
Sørg for, at bladet i førersiden er længere end bladet i passagersiden. Mens viskerbladet holdes vandret, skubbes bladet på viskerarmen. Sørg for, at stiften på viskerarmen går ind i hullet på viskerbladet.
Tag fat i den nederste del af viskerbladet, og flyt det tilbage og ned, så bladet er lodret. Skub bladet ind i viskerarmen, indtil du kan høre et klik.
Kontrollér, at viskerbladet sidder forsvarligt fast.
Fold viskerarmene ned mod forruden igen.
Deaktiver viskerservicepositionen.