Standard selestrammere
Sikkerhedsselerne på forsædet og på yderpladserne på bagsædet er udstyret med en standard selestrammer.
Selestrammeren strammer sikkerhedsselen ved en tilstrækkeligt kraftig kollision for at fastholde personen mere effektivt.
Elektriske selestrammere*
Sikkerhedsselerne til fører og passager på forsædet er udstyret med en elektrisk selestrammer.
Selestrammeren interagerer og kan aktiveres i forbindelse med førerstøttesystemerne assistance ved kollisionsrisiko og Rear Collision Warning*. I kritiske situationer, f.eks. ved en katastrofeopbremsning, hvis bilen kører af vejen (f.eks. at den ruller ned i en grøft, letter fra jorden eller rammer noget i terrænet), udskridning eller risiko for kollision, kan sikkerhedsselen strammes af selestrammerens elmotor.
Den elektriske selestrammer bidrager til at placere den kørende bedre, hvilket reducerer risikoen for at slå imod bilens inderside og forbedrer effekten af sikkerhedssystemer, f.eks. bilens airbags.
Når den kritiske situation er ophørt, tilbagestilles selen og den elektriske selestrammer automatisk igen, men dette kan også gøres manuelt.
Vigtigt
Advarsel
Foretag aldrig nogen ændringer eller reparationer af sikkerhedsselen på egen hånd. Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes.
Hvis sikkerhedsselen har været udsat for kraftig belastning, f.eks. i forbindelse med en kollision, skal hele sikkerhedsselen udskiftes. Nogle af sikkerhedsselens beskyttende egenskaber kan være gået tabt, selvom den tilsyneladende er ubeskadiget. Udskift også sikkerhedsselen, hvis den er slidt eller beskadiget. Den nye sikkerhedssele skal være typegodkendt og beregnet til den samme plads som den udskiftede sikkerhedssele.