Lasteevnen afhænger af bilens køreklare vægt. Summen af passagerernes vægt og alt ekstraudstyr mindsker bilens lasteevne med tilsvarende vægt.
Advarsel
Bilens køreegenskaber ændres, afhængigt af lastens vægt og placering.
Laste i last-/bagagerum
Det er en god idé at være opmærksom på følgende ved lastning:
- Placer lasten presset mod bagsædets ryglæn.
- Tunge genstande bør placeres så lavt som muligt. Undgå at anbringe tung last på nedslåede ryglæn.
- Dæk skarpe kanter med noget blødt for ikke at beskadige indtrækket.
- Al last bør fastspændes med remme eller spændebånd i forankringsøjerne.
Advarsel
En løs genstand, som vejer 20 kg (44 pund), kan ved en frontalkollision med en hastighed på 50 km/t (30 mph) opnå en vægt svarende til 1000 kg (2200 pund).
Advarsel
Der skal være 10 cm (4 tommer) mellemrum mellem last og sideruder, hvis bilen læsses over overkanten af dørenes ruder. Ellers kan den beskyttende effekt af gardinairbaggene, som sidder skjult i loftet, udeblive.
Advarsel
Lasten skal altid fastspændes. Ellers kan den ved en hård opbremsning forskyde sig og skade personer i bilen.
Dæk skarpe kanter og spidse hjørner med noget blødt.
Aktivér parkeringsbremsen ved læsning/losning.
Forøge last-/ bagagerummet
For at gøre last-/bagagerummet større og gøre det lettere at læsse bilen kan bagsæderyglænet slås ned. Bemærk, at ingen genstande må hindre funktionen af forsædernes WHIPS-system, hvis et af bagsædets ryglæn er klappet ned.
En lem til lang last* i bagsædet kan klappes ned ved transport af lange, smalle genstande.