Aktivere parkeringsbremsen
Tryk på knappen.
Symbolet på førerdisplayet tændes, når parkeringsbremsen er aktiveret.
Automatisk aktivering
Parkeringsbremsen aktiveres automatisk
- hvis bilen slukkes.
- når føreren tager sikkerhedsselen af og/eller åbner førerdøren.
- hvis funktionen Hold (brems ved stillestående) er aktiveret og bilen har stået stille i længere tid (ca. 5-10 minutter).
Vigtigt
Kontrollér, at symbolet for parkeringsbremsen er tændt, når bilen efterlades.
Nødbremse
I en nødsituation kan parkeringsbremsen aktiveres, når bilen er i bevægelse, ved at trykke på og holde knappen inde.
Bilen bremses kraftigt med driftsbremsen. Bremseforløbet afbrydes, når knappen slippes, eller hvis der trædes på speederen.
Note
Under nødbremsning ved højere hastigheder lyder et signal under bremsningen.
Deaktivere parkeringsbremse
Parkeringsbremsen deaktiveres automatisk, når der vælges et gear.
Spænd sikkerhedsselen.
Træd bremsepedalen ned.
Vælg gearposition D eller R
Parkeringsbremsen udløses automatisk, og symbolet på førerdisplayet slukkes.
Slip bremsepedalen.
Hvis One Pedal Drive er aktiveret, kører bilen ikke fremad, men kan rulle i gang, hvis underlaget hælder i samme retning som den valgte geartilstand.
Hvis One Pedal Drive er deaktiveret, kører bilen langsomt i den valgte retning ved et let tryk på speederen.
Note
Vilkår for automatisk deaktivering er enten, at føreren har spændt sin sikkerhedssele, eller at førerdøren er lukket.
Symbol på førerdisplayet
Symbol | Betydning |
---|---|
Fast lys: parkeringsbremsen er aktiveret. Blinkende: der er opstået en fejl ved parkeringsbremsen. Læs meddelelsen på førerdisplayet. |