Standardnøglen og Care Key er udstyret med knapper. Flere nøgler end det antal, der indgår som standard, kan efterbestilles. Til biler, der er udstyret med nøglefri låsning og oplåsning*, kan der købes en lidt mindre, lettere og knapfri nøgle (Key Tag) som tilbehør.
For at starte bilen kræves der en nøgle i forreste del af kabinen.
For biler udstyret med nøglefri låsning og oplåsning Passive Entry*, kan fjernbetjeningen befinde sig hvor som helst i bilen, for at den kan startes.
Nøglerne kan tilknyttes forskellige brugerprofiler for at gemme personlige indstillinger i bilen.
Advarsel
Nøglen indeholder et knapbatteri. Nye og brugte batterier opbevares utilgængelige for børn. Hvis batterier ved en fejltagelse sluges, kan de forårsage alvorlige skader.
Hvis der opdages skader, f.eks. at batteridækslet ikke kan lukkes ordentligt, bør produktet ikke anvendes. Defekte produkter opbevares utilgængelige for børn.
Standardnøglen og dennes knapper
Låsning
Et tryk på knappen låser bilen og aktiverer alarmen*.
Et langt tryk lukker alle vinduer samt panoramataget*.
Oplåsning
Et tryk på knappen låser bilen op og deaktiverer alarmen*. Et langt tryk åbner alle vinduer samtidigt. Det kan f.eks. anvendes til hurtigt at lufte ud i en varm bil, inden man sætter sig ind i den.
Bagklap
Et tryk på knappen afbryder alarmen* og låser bagklappen op. På biler med eldrevet bagklap* åbnes eller lukkes bagklappen med et langt tryk. Der lyder et advarselssignal, når bagklappen åbnes eller lukkes.
Panikfunktion
Panikfunktionen benyttes til at tiltrække omgivelsernes opmærksomhed i en nødsituation. Hvis knappen holdes inde i mindst 3 sekunder eller trykkes ind to gange i løbet af 3 sekunder, aktiveres bilens blinklys og horn. Funktionen kan slås fra ved hjælp af oplåsningsknappen, når den har været aktiv i mindst 5 sekunder. Ellers lukkes den automatisk efter 2 minutter og 45 sekunder.
Advarsel
Vær opmærksom på klemningsfare ved åbning og lukning.
- Betjen altid under opsyn.
- Lad ikke børn lege med betjeningsknapperne.
- Efterlad aldrig et barn alene i bilen.
- Tænk på, at rudehejsene kan betjenes, selvom nøglen er taget ud af bilen, så længe sædesensoren registrerer, at førersædet er bemandet. For at afbryde strømmen til rudehejsene skal førerdøren være åben og førersædet ikke være bemandet. Rudehejsene kan aktiveres igen på midterdisplayet, selvom nøglen er taget ud af bilen og sædesensoren ikke registrerer, at førersædet er bemandet.
- Stik aldrig genstande eller legemsdele ud gennem ruder, selvom bilens elsystem er slået helt fra.
Note
En nøgle, der er låst inde i bilen, deaktiveres midlertidigt og kan ikke anvendes, før bilen låses op med en anden gyldig nøgle.
Knapfri fjernbetjening (Key Tag)*
Der kan bestilles en knapløs nøgle som tilbehør til biler med funktionen nøglefri låsning og oplåsning. Start samt nøglefri låsning og oplåsning fungerer på samme måde som med standardnøglen. Nøglen er vandtæt ned til en dybde af ca. 10 meter (30 fod) i op til 60 minutter. Den mangler udfoldeligt nøgleblad, og batteriet kan ikke udskiftes.
Care Key
Det er muligt at indstille en hastighedsbegrænsning, som er aktiv, når Care Key anvendes. Begrænsningen har til formål at sikre, at bilen køres på en sikker måde, eksempelvis i forbindelse med udlån.
Hvis en aktiv nøgle fjernes fra bilen
Hvis nøglen fjernes fra bilen, mens motoren er i gang, vises advarselsmeddelelsen Bilnøglen er ikke registreret. Se flere oplysninger i instruktionsvejledningen. på førerdisplayet, samtidig med at der høres en lydpåmindelse, når den sidste dør lukkes.
Meddelelsen forsvinder, når nøglen bringes tilbage til bilen efterfulgt af et tryk på højre ratknappers O-knap, eller når alle døre lukkes.
Forstyrrelser
Nøglens funktioner for nøglefri start samt nøglefri låsning og oplåsning* kan forstyrres af elektromagnetiske felter og afskærmning.
Note
Hvis der alligevel skulle opstå forstyrrelser - anvend nøglens aftagelige nøgleblad for at låse op. Placer derefter nøglen i backup-læseren i tunnelkonsollens opbevaringsrum for at deaktivere alarmen og kunne starte bilen.