Efter en alvorlig kollision er der risiko for, at det ikke længere er muligt at kontrollere og styre bilen. For at undgå eller reducere effekten af en eventuel efterfølgende kollision mod et køretøj eller en genstand i bilens bane, aktiveres bremseassistentsystemet automatisk og bremser bilen på en sikker måde.
Bremselygter og advarselsblinklys aktiveres under opbremsningen. Når bilen er standset, fortsætter advarselsblinklysene med at blinke, og parkeringsbremsen aktiveres.
Hvis en opbremsning ikke ville være hensigtsmæssig, hvis der fx er risiko for at blive påkørt af efterfølgende trafik, kan systemet tilsidesættes, ved at føreren trykker på speederen.
Funktionen forudsætter, at bremsesystemet er intakt efter kollisionen.