Parkeringskamera er en støttefunktion, som aktiveres automatisk, når der vælges bakgear, eller manuelt på midterdisplayet.
Advarsel
- Parkeringsassistancekameraernes evne til at gengive omgivelserne tydeligt i samtlige zoner omkring bilen kan påvirkes af forholdene under brug.
- Vær særlig opmærksom på mennesker og dyr, der befinder sig i nærheden af bilen.
- Vær opmærksom på, at bilens front under parkeringsmanøvren kan svinge ud mod modkørende trafik.
- Genstande/forhindringer kan være tættere på bilen, end de ser ud på billedskærmen.
Advarsel
- Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
- Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
- Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.