Panoramatag*

Panoramataget er opdelt i to glaspartier. Det forreste kan åbnes lodret i bagkanten (ventilationsstilling) eller vandret (åben position). Det bageste er et solidt tagglas.

Panoramataget har en vindafviser og et solgardin fremstillet af perforeret stof og placeret under glastaget, hvilket giver ekstra beskyttelse mod f.eks. stærkt sollys.

P5-22w22-Roof console

Panoramataget og solgardinet betjenes med en knap, som er placeret i loftet.

For at panoramataget og solgardinet kan manøvreres, skal bilen være i brugstilstand Komfort eller Kørsel.

 Advarsel

Børn, andre passagerer eller genstande kan komme i klemme i bevægelige dele.

  • Bevæg altid ruderne under opsyn.
  • Lad ikke børn lege med betjeningsknapperne.
  • Efterlad aldrig et barn alene i bilen.
  • Stik aldrig genstande eller legemsdele ud gennem ruder, selvom bilens elsystem er slået helt fra.

 Vigtigt

  • Åbn ikke panoramataget, når tagbagagebæreren er monteret.
  • Anbring ikke tunge genstande på panoramataget.

 Vigtigt

  • Fjern eventuel is og sne, inden panoramataget åbnes. Udvis forsigtighed, så overflader ikke bliver ridset eller lister beskadiget.
  • Undlad at manøvrere panoramataget, hvis det er frosset fast.

Vindafviser

P5-1507 Panoramic roof wind deflector

Til panoramataget hører en vindafviser, der slås op, når panoramataget er i åben stilling.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.