Efterfyld sprinklervæske
Sprinklervæske bruges til rengøring af forlygter samt for- og bagrude. Ved temperaturer under frysepunktet skal der bruges sprinklervæske med frostvæske.
Note
Når der resterer ca. 1 liter (1 qt) sprinklervæske i beholderen, vises meddelelsen Påfyld sprinklervæske Lav væskestand sammen med symbolet på førerdisplayet.
Når meddelelsen Påfyld sprinklervæske Lav væskestand vises sammen med symbolet på førerdisplayet, er det tid til at påfylde sprinklervæske.
Åbn motorhjelmen med håndtaget i kabinen og derefter med det håndtag, der sidder under motorhjelmens forkant.
Åbn låget til sprinklervæskebeholderen.
Sprinklervæske påfyldes i beholderen med blåt låg. Beholderen bruges til væske til forrude-, bagrude- og forlygtesprinklere*.
Fyld beholderen med sprinklervæske.
Luk låget på sprinklervæskebeholderen, og luk motorhjelmen.
Foreskreven kvalitet: Den af Volvo anbefalede sprinklervæske – med frostbeskyttelse i koldt vejr og til temperaturer under frysepunktet.
Vigtigt
Brug Volvos originale sprinklervæske eller tilsvarende med anbefalet pH mellem 6 og 8, i brugsopløsning (f.eks. 1:1 med neutralt vand).
Vigtigt
Brug sprinklervæske med frostbeskyttelse, når temperaturen er under frysepunktet, så den ikke fryser i pumpe, beholder og slanger.
Kapacitet:
- Biler med forlygterengøring: 5,5 liter (5.8 qts).
- Biler uden forlygterengøring: 3,5 liter (3.7 qts).