Automatisk bremsning med fartpilotfunktioner

Førerstøtten Pilot Assist* har en særlig bremsefunktion i langsom trafik og ved stillestående trafik. I visse situationer aktiveres parkeringsbremsen for fortsat at holde bilen stille.

Bremsefunktionen i langsomme køer og ved stillestående

Ved korte stop i forbindelse med krybekørsel i langsom trafik eller ved trafiklys genoptages kørslen automatisk, hvis de korte stop ikke overstiger ca. 3 sekunder - tager det længere tid, før det forankørende køretøj begynder at køre igen, sættes førerstøttefunktionen i standby med automatisk bremsning.

Funktionen genaktiveres på én af følgende måder:
  • Tryk på ratknap P5-1507-Cruise control, speed limiter, activates speed limiter from standby mode symbol 5x3,5.
  • Træd ned på speederen.
Funktionen genoptager efterfølgelse af forankørende køretøj, hvis det begynder at køre fremad inden for ca. 6 sekunder.

 Advarsel

Der kan ske en markant hastighedsforøgelse, når hastigheden genoptages ved brug af ratknappen P5-1507-Cruise control, speed limiter, activates speed limiter from standby mode symbol 5x3,5.

 Advarsel

Førerstøtte advarer kun om forhindringer, som dens radarenhed har registreret. Derfor kan en advarsel udeblive eller komme med en vis forsinkelse.
  • Vent aldrig på en advarsel eller indgriben, men brems, når det er nødvendigt.

 Note

Førerstøtterne kan holde bilen stille i højst 10 minutter – derefter aktiveres parkeringsbremsen, og funktionen kobles fra.

Før førerstøtterne kan genaktiveres, skal parkeringsbremsen slippes.

Ophør af automatisk bremsning

I nogle situationer afbrydes automatisk bremsning, når bilen holder stille, og funktionen sættes i standby. Det bevirker, at bremserne slipper, og bilen kan begynde at rulle - føreren skal derfor gribe ind og selv bremse for at holde bilen stille.

Det kan ske i en af følgende situationer:
  • Føreren sætter foden på bremsepedalen.
  • Parkeringsbremsen trækkes.
  • Gearvælgeren sættes i position P, N eller R.
  • Føreren sætter Pilot Assist i standby.

Automatisk aktivering af parkeringsbremse

Parkeringsbremsen aktiveres, hvis funktionen holder bilen stille med driftsbremsen, og:
  • Føreren åbner døren eller tager sikkerhedsselen af.
  • Funktionen har holdt bilen stille i længere tid end ca. 10 minutter.
  • Bremserne overophedes.
  • Føreren slukker motoren.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.