Anbefalinger til højspændingsbatteri
Opladning
Når muligheden og tiden er til det, vælges AC-opladning1 frem for DC-hurtigopladning2. AC-opladning er mere skånsomt for højspændingsbatteriet, især ved regelmæssig opladning.
Høj opladningsgrad
Undlad at oplade bilen til 100 %, hvis ikke der er brug for hele rækkevidden til turen.
Batteriet kan tage skade af at blive holdt på et meget højt opladningsniveau i længere tid. Undgå derfor at efterlade bilen koblet til opladning til mere end den anbefalede opladningsgrad, som vises på midterdisplayet.
Lav opladningsgrad
Vigtigt
Hvis opladningsgraden er under 20 %, anbefales altid opladning for ikke at risikere, at batteriet aflades helt.
Langtidsparkering
For at minimere risikoen for batteriskader under langtidsparkering (længere end en måned), anbefales et opladningsinterval på 40-60 %.
- Hvis opladningsgraden er højere - kør bilen, til opladningsgraden er lavere.
- Hvis opladningsgraden er lavere - oplad bilen.
Hvis bilen planlægges at være parkeret i mere end tre måneder, anbefales det, at den har konstant opladning slået til.
Kontrollér jævnligt bilens opladningsgrad, og at opladningen fungerer, som den skal.
Parkering i varmt klima
Vigtigt
Høj temperatur kan beskadige højspændingsbatteriet, især hvis det eksponeres i længere tid. Undgå så vidt muligt at efterlade bilen utilsluttet ved temperaturer, der er højere en 30°C (86°F). Bilen kan aktivt nedkøle batteriet i den tid, den er parkeret, men det bruger strøm og medfører, at opladningsgraden forbruger strøm og fører til, at opladningsgraden falder. Hvis bilen aflades i den tid, den står parkeret, kan batteriet nedkøles uden at aflade.
Parkér om muligt i skyggen, hvis udetemperaturen er høj. Kraftig sol i kombination med høj udetemperatur kan føre til, at bilen og højspændingsbatteriet bliver meget varme.
Parkering i koldt klima
Ved lave temperaturer på højspændingsbatteriet reduceres ydeevnen midlertidigt, indtil batteriet er varmet op. Tilkobl bilen for opladning og brug forkonditionering til at undgå kørsel med reduceret ydeevne. Bilen kan så varme batteriet op ved kørsel, uden at opladningsgraden og rækkevidden falder.
Bilen kobles til for opladning, hvis der planlægges en parkering i længere tid end et døgn, samtidigt med at den omgivende temperatur er under -30 °C (-22 °F).
Det er ikke skadeligt at køre bilen, når den indikerer, at ydeevnen er reduceret som følge af lav temperatur.